søndag den 29. november 2009

Fokuser hjerne, F O K U S E R

Det er jo ikke fordi, det ikke er godt, det jeg skriver.. Lige nu tager det mig bare 10 minutter at formulere en enkelt sætning.

COME ON, vil være færdig med den dansk stil NU!

we want our things

The Streets har for alvor fået en revival i mine højtalere, og hvorfor er der egentlig gået så lang tid, hvor jeg næsten ikke har hørt Mike Skinner & Co.?? Ud over mr. Skinner er jeg også begyndt at dyrke http://www.emodrengindiepige.dk/ lidt mere igen..
Har arbejdet en del i løbet af måneden, og derfor er jeg ret skuffet over, at der kun er kommet 688 kr. ind på min konto - hvad FANDEN sker der for det?! håber virkelig bare, de ikke har fået overført det hele endnu.
Well, fredag er der galla på OG, og selvom det bliver skønt at være gay med Fie, ville jeg alligevel ønske, jeg var blevet spurgt af en dreng. Jeg mener, alle har bare partnere og alt muligt, men jeg ender altid med at følges med en veninde.
En god nyhed til sidst: på Soundvenues liste over de 75 bedste albums udgivet i dette årti, ligger The Strokes nummer 1 med Is This It? (og The Streets nummer 12 med Original Pirate Material) - dér er fandme nogen, der kender til god musik!!

onsdag den 11. november 2009

y' understand me, huh?

"You may think you know but you don't know, you know?"

søndag den 8. november 2009

It's heaven


Here by my side, an angel
Here by my side, the devil
Never turn your back on me
Never turn your back on me, again
Here by my side, it's Heaven

Here by my side, you are destruction
Here by my side, a new colour to paint the world
Never turn your back on it
Never turn your back on it, again
Here by my side, it's Heaven

lørdag den 7. november 2009

Lørdag står for lykkelig

Har Josefine på besøg. Virkelig surrealistisk at have hende boende, at se hende hele tiden, at være tæt på hende hvert minut. Der er ingen ord for, hvor meget jeg har savnet hende. ALT ved hende!!

Igår var vi i biografen for at se Simon & Malou. Sådan rimelig almindelig, forudsigelig dansk kærlighedsfilm, men den var sød alligevel, og var glad da vi kom ud fra salen bagefter, for man kan sgu altid bruge et fix sødsuppekærlighed!

Lige om lidt skal vi ned i byen for at købe smøger og sprut. Senere kommer Fie og Nikolaj, og så skal vi være FULDE! Glæder mig. Shite hvor er jeg glad lige nu.

torsdag den 29. oktober 2009

I'M IN LOOOOVE







Gale Harold is tha shiteee

fredag den 23. oktober 2009

Friday night fever

Jeg er en lille smule fuld nu, mens jeg er sammen med Fie og venter på Celinebaben. I aften er der oktoberfest på OG, shite det bliver SVEDIGT, jeg skal bare være så dejligt stiv.
Imorgen skal jeg til 18 års fødselsdag hos Sissi, og det glæder jeg mig mindst lige så meget til!

Sidder og hører Prodigy lige nu, mit hår er lidt vådt og dagen er lidt dejlig.

søndag den 18. oktober 2009

SCHEISSE

hvor er det egentlig lang tid siden, jeg har skrevet herinde. Det er lidt ironisk, ik? - ligeså snart der sker noget i mit liv, der faktisk er en smule interessant at skrive om, ja så har jeg ikke tid til det. Ud over at jeg i nat kom hjem fra Kreta, hvor jeg har brugt hele min efterårsferie, har de sidste par uger stået på Fie, Nikolaj, Celine, druk, røg, druk, røg og alt for meget hygge!!

Ved godt det måske er lidt dumt med alt det fest, for helt ærligt så glemmer jeg bare lektierne en lille smule, når mit hoved hellere vil tænke på sidste weekend og er der snart party igen? men jeg ved, jeg kan, hvis jeg tager mig sammen, og burde der ikke være plads til det hele? I hvert fald nyder jeg, at jeg aldrig har følt mig mere social og velkommen, end jeg gør for tiden. Jeg kan mærke, at de mennesker, jeg bruger det meste af min tid sammen med, faktisk også kan lide at være sammen med mig. Det er godt at føle sådan en gang i mellem, for det sker jo, at man glemmer, at folk måske holder af éen.

Alligevel er jeg begyndt at savne efterskolen rigtig meget igen. Nogle gange er det nok bedst bare at glemme nogle af de dårlige ting og tænke på alle de gode. Det er selvfølgelig især personerne, som jeg savner.
På Kreta havde jeg virkelig svært ved at falde i søvn om natten, og derfor kom jeg til at ligge i min seng og huske på alt det, der minder mig om KE. Blev pludselig overvældet af uoverskuelig skyldfølelse over, at jeg forsømte så mange af dem, jeg allerbedst kunne lide, i de sidste par måneder før afslutningen, kun for at være sammen med en enkelt person. Det værste er, at jeg stadig forsømmer de mennesker, at jeg ikke har fået fortalt dem, hvor ked af det jeg er over, at jeg glemte dem tilsidst. Jeg har det stadig så dårligt over det. Jeg hader mig selv for det nogle gange.

Okay, nu blev det hele meget alvorligt og bagklogt og sådan, det var måske ikke meningen, så nu må jeg hellere få sat det sidste punktum, og så håber jeg ikke, at der går lige så lang tid, før jeg får skrevet igen!

lørdag den 26. september 2009

okay, han kommer rent faktisk - ham jeg håbede ville blive inviteret. Og nu, hvor jeg ved det, bliver jeg bare mega nervøs og stresset. Nu skal jeg passe endnu mere på ikke at gøre noget alt for pinligt, nu skal jeg tænke endnu mere over, hvad satan jeg skal tage på i aften.. ARRRG! stress. øv. dejligt. jeg ved ikke.

weekend wars

Efter kun halvanden måned har jeg allerede utrolig svært ved at overskue alle de afleveringer, der tårner sig op foran mig. Skal have skrevet både engelsk- og tyskstil i weekenden, og helt ærligt, det orker jeg bare ikke. Bliver ved med at udskyde mine pligter, fordi jeg hellere vil sove, se tv, læse eller stene et eller andet crap på internettet. Okay, efter dette her indlæg ryger jeg lige en smøg, og SÅ er det sgu lektie-time, jaaaaaaaaa.

Glæder mig heldigvis til i aften, så er der party hos Nikolaj. Håber han inviterer andre end vores klasse med (især én, hvilket måske ikke er så sandsynligt). Lige meget hvad bliver det svedigt, og så må jeg bare prøve at undgå at dumme mig.. igen.

Har forresten fået lidt stress over, at jeg stort set ikke ejer nogen bøger selv. Når jeg kigger på min mors bogsamling, går der lidt panik i mig, for jeg flytter trods alt snart hjemmefra, og så er jeg bare SÅ meget bagud med mit personlige bibliotek. Derfor er jeg nu på ivrig/desperat jagt efter gode bøger, og indenfor de sidste to uger har jeg da også fået anskaffet mig følgende:

Ina Bruhn: Dame, Knægt, Joker
Christian Kampmann: Gyldne Tider
Soya: Sytten (dog kun del II-III)
John Irving: Verden Ifølge Garp
Peter Høeg: Kvinden & Aben
Peter Høeg: Forestilling Om Det Tyvende Århundrede
Peter Høeg: Frøken Smillas Fornemmelse For Sne

Vil forresten gerne snart finde en galla-partner!

søndag den 20. september 2009

such a perfect thing


Har haft den dejligste weekend med pige-party, drunkness, tømmermænd, popcorn, fie, masser af film, søvn, nikolaj, smøger, solskin og har tænkt på alt andet end lektier.

nå, har lige klippet mit pandehår, været i bad og så har jeg set Det Gyldne Kompas - på ingen måde ligeså imponerende som bogen, og hvorfor er der aldrig kommet en fortsættelse? har tilgengæld givet mig lyst til at læse trilogien igen (men der er også bare så meget andet, jeg skal have læst).
glæder mig rent faktisk til at komme i skole imorgen, indtil da hører jeg det elektriske barometer. Godnat.

mandag den 14. september 2009

dagdrømme

I skolen fordriver jeg timerne med at forestille mig, at du åbner døren ind til klasseværelset, og du siger, at du er kommet for at tage mig med..

søndag den 13. september 2009

sunday nights

Jeg elsker søndag aften, en fast rutine én gang om ugen, som jeg aldrig bliver træt af. Bad, det elektriske barometer, en god bog, og så godnat.
Så i dag føler jeg mig igen dejlig ren, nyvasket, mens jeg drikker en kop vanilje-hasselnødthe og nyder melankolien, tankerne og musikken, der kommer ud af min radio.


(ps: nyd det grimme billede!)

I wanna live with a cinnamon girl

Jeg har tænkt lidt over det, og jeg synes, at min musiksmag på kort tid har ændret sig meget hurtigt, meget drastisk. Hvor jeg før elskede elektronisk musik, mash ups, remixes osv, er jeg lige pludselig blevet utrolig glad for blid indierock, folkrock, country, singersongwriters and so on. Jeg beklager mig ikke, jeg hører det jo, fordi det tiltaler mig, men jeg synes bare, det er lidt underligt! Så for tiden er det mest spillede på min iTunes musikere som Neil Young, Bob Dylan, Ryan Adams, Johnny Cash, Leonard Cohen, The Beatles, Tegan and Sara, Catbird, Savage Rose, Cat Power, Cat Stevens, Pink Floyd, Bonnie 'Prince' Billy og Teitur - og så er jeg stadig en sucker for www.emodrengindiepige.dk, især den mere akustiske, melankolske del.

fredag den 11. september 2009

hyldest til manden i mit liv

I think I saw you in an ice-cream parlour, drinking milkshakes cold and long. Smiling and waving and looking so fine, don't think you knew you were in this song.
And it was cold and it rained, so I felt like an actor, and I thought of Ma and I wanted to get back there. Your face, your race, the way that you talk. I kiss you, you're beautiful and I want you to walk
Der vil altid være én, der slår alle andre, og jeg ved, hvem dét er.

torsdag den 10. september 2009

K. E.


I går var jeg inde på Kastanievej Efterskole og skulle for første gang se skolen igen, efter jeg er stoppet. Jeg skulle også se, hvordan de nye elever havde overtaget mit hjem, hvordan mit gamle værelse slet ikke så ud, som det burde, og hvordan ingen af beboerne ligner de ansigter, jeg holder så meget af. Ja. Det var fandme hårdt. Det var utrolig dejligt, skønt, fantastisk at se alle igen (især de få, jeg har savnet hver evig eneste dag siden), og selvom jeg i starten følte mig en smule forlegen, fordi jeg havde så mange ting at sige, men ikke vidste hvor jeg skulle begynde, gik der ikke lang tid, før alting igen var, som det plejede at være. Pludselig virkede det ikke som om, vi havde været væk fra hinanden i tre måneder, og vi grinte og talte sammen på den måde, vi gjorde hele året på efterskolen. Det var dejligt at få bekræftet, at vores venskab ikke er slut, bare fordi vi ikke er sammen hver dag længere (men jeg savner at være det!).

Så snart vi kom hen på efterskolen, fik jeg det dog virkelig ubehageligt, og ærlig talt var jeg på grådens rand, især da jeg snakkede med Clara. Det var bare så forkert. Kastanievej er VORES, og at se fremmede folk dér var ikke til at holde ud. Ud over at det var hårdt, var det også virkelig mærkeligt at være der igen. At bruge toiletterne, at være i køkkenet, at sidde og snakke ude i rygeren. Har aldrig savnet det så meget, som jeg gjorde i går.

Alt i alt var det en virkelig skøn aften, men den gjorde også alting sværere, da jeg vågnede i dag. Jeg var endelig begyndt at føle, at jeg var kommet videre, at jeg ikke havde brug for alle de mennesker, jeg gik op og ned af hver dag i næsten et helt år. Hullet i min mave var ikke så stort længere, og jeg var stoppet med at få tårer i øjnene, hver gang jeg tænkte på Efterskolen. Men i går blev "såret" revet op igen, og nu har jeg det som om, jeg skal starte forfra. Jeg elsker mit gymnasium og min nye klasse, men nu føler jeg igen, jeg ikke kan undvære alle de mennesker, jeg elsker så højt. Jeg håber inderligt, at det bliver bedre med tiden, og jeg håber, vi snart ses igen.


(Josefine, Louis, Patty, Signe, Nanna og Rikke, I er de sværeste at glemme)

mandag den 7. september 2009

Indrømmet: jeg er bare en helt almindelig teenagepige

Nu har jeg længe gået og været virkelig meget imod den der fuldstændig sindssyge Twilight-hype. Og så skete det fandme. I mandags startede jeg med at læse Twilight, og i dag mangler jeg kun omkring 200 sider i Eclipse. Måske læser jeg meget, men det er sjældent, at jeg når at læse tre bøger på en uge, helt ærligt. Så god er den jo heller ikke. Ikke skrivestilen i hvert fald. Alt for få smukke beskrivelser, alt for mange udtryk, der bliver gentaget gang på gang, i alle tre bøger. Alligevel er jeg fuldstændig fængslet af historien. Måske er det min fascination for vampyrer. Måske er det fordi, jeg selvfølgelig, som alle andre, allerede er blevet forelsket i Edward. Måske er det bare fordi, det er dejligt endelig at læse en roman, jeg ikke behøver at tænke dybere over. Det er også lige meget, nu er jeg også blevet smittet af Twilight-epidemien.

SÅ! i morgen skal mig og Fie have vampyr-night med Twilight, Interview with the vampire og Underworld. Jeg glæder mig. Jeg har ikke fået set Twilight-filmatiseringen endnu, og selvom jeg helt sikkert bliver skuffet, så ja.. jeg glæder mig.

Lige nu sidder jeg, som dette indlæg tydeligt viser, og funderer over min Twilight-fascination, mens jeg hører C.V. Jørgensen. Om lidt vil jeg, når jeg får revet øjnene væk fra denne forbandede skærm, spise suppe, ryge mig en lille cigaret og læse Eclipse færdig.


(Glæder mig til at se KE på onsdag!)

onsdag den 2. september 2009

Take me anywhere


Hvorfor har jeg absolut den svaghed altid at blive forelsket i fiktive personer? Så går jeg og er rastløs hele tiden og vil bare gerne hjem, så jeg kan læse videre i den pågældende bog, men når bogen så er færdig, er der ikke mere at gøre, for personen FINDES JO IKKE! så må jeg enten håbe at det er en hel serie, læse bogen igen eller begynde på en ny bog, hvor der er en ny person, jeg kan blive håbløst besat af.

Nå, glæder mig til mad hos Nana og A'er fest på fredag, bliver sweet.
(Det er forresten lidt problematisk, at jeg nu både skal have børn med Anders og Frederik. Men skal giftes med Anders - kan jeg så godt være ham utro, for at holde mit løfte til Frederik? Besværligt!)

mandag den 31. august 2009

The fools we are as men

okay, indrømmet; jeg føler mig ikke lige frem overrandt med beskeder fra gamle venner, der savner mig. (måske forlanger jeg for meget - troede bare det ligesom ville blive anderledes. at man ville snakke sammen. at man ikke skulle gå rundt herude og være bange for, at man er blevet glemt. øv!)

fredag den 28. august 2009

you know something is happening in here, but you don't know what it is

okay, nu er det efterhånden rigtig lang tid siden, jeg har skrevet lidt i min blog, men jeg har brugt hele denne uge på gymnasium, pakning og flytning, og ud over det har vi så heller ikke haft net i vores nye hus, indtil i går i hvert fald.

Jeg er stadig virkelig glad for 1.A, selvom vi jo ikke har kendt hinanden i forfærdelig lang tid, virker det som om, at alle har det godt sammen. Vi griner altid i timerne, også af de mest stupide jokes og kedelige lærere. Hytteturen i sidste uge var dejlig, vi sad ud hele aftenen og røg alt for mange smøger, sang, spillede guitar og drak varm kakao. Om natten fortalte folk gyserhistorier, og det er godt nok lang tid siden, jeg har været SÅ bange.

I sidste weekend var jeg hjemme hos min skønne veninde Sissi, og det var over et år siden, at vi sådan rigtig havde været sammen, så det var fantastisk dejligt at se hende igen. Fredag havde hun lavet mad til mig, og senere kom Anders og Victor. Desværre var Victor lidt kedelig og Anders var på kur, men mig og Sissi endte da med at blive ret godt stive. Til sidst faldt vi så allesammen i søvn i Sissis seng, mast rigtig godt sammen, mens vi så Klovn.
Lørdag var vi til fest hos Buster, men alle var allerede meget skæve, da vi kom, og vi havde ikke lyst til at ryge, så vi tog hjem allerede klokken halv tolv, hvor vi så en dværg uden for Check Point på vejen hjem!

Well.. Lige nu sidder jeg så i vores fantastiske nye lejlighed og hører Yeah Yeah Yeahs. Kan heldigvis bare slappe af i dag (selvom jeg dog har en engelsk aflevering af skrive), men resten af weekenden er booket til at gøre flytning færdig, så vi endegyldigt kan komme ud af vores gamle lejlighed.

fredag den 21. august 2009

Noget om superhelte


hvis jeg selv ku' bestemme, hvaffor en superhelt jeg ville være
så sku' det være Superman eller sku' det være Mysterie?
sku' det være Wolverine eller hende med de gode kasser?
sku' det være Storm? NEJ, det sku' sgu være Dirch Passer!
Jeg er ikke nogen superhelt, jeg er ikke nogen superhelt, jeg er ikke nogen superhelt
men jeg ville fandme gerne være det!
hvis jeg nu sku' være en superhelt, hvem sku' det så være?
sku' det være en fucking mutant, der ku' en masse blær?
sku' det være en der ku' nogle tricks, eller sku' det være Captain X?
NEJ, jeg ville være Batman, for han smadrer folk for sjov
der er aldrig nogen, der har givet Batman lov
men han er fandme for seeeeeeeeeeej

white days

tidligere: OG, kes, matematikprøve, en lyd som torden, regn, bibliotek+Netto, bad, pesto, ny musik

nu: træthed, Peter Sommer, New York Trilogien

snart: SISSI!

mandag den 17. august 2009

I hate mondays

(Kender i det, når man er på vej ud af døren mandag morgen, og så finder man ud af, at ens yndlingsbukser lige er blevet liiiidt for små??!)

søndag den 16. august 2009

All these quiet songs

.. Olivia

Nu er det vidst en uges tid siden, jeg sidst skrev et blogindlæg, men jeg har bare haft så meget andet at tage mig til. I onsdags startede jeg i 1.A på OG, og selvom jeg den første dag følte mig fortabt og hjælpeløs, er jeg allerede blevet rigtig glad for min klasse (og skolen generelt). I fredags var der putfest, hvor min klasse diskede op med et komplet ugennemtænkt smølfe-show, og vi fik da heller ikke særlig mange point - tilgengæld var det rigtig sjovt. Senere på aftenen blev jeg måske liiiidt for stiv, men jeg havde det hyggeligt, og shit det var dejligt at se Katinka igen! På tirsdag skal min klasse på hyttetur, så det glæder jeg mig pt. rimelig meget til.

Min mor og Albert har også endelig fundet et hus, som vi nu har fået udleveret nøgler til og det hele! Selvom Asnæs godt nok er en lille, grum provinsby, glæder jeg mig fandme til at flytte. Det bliver så vildt at kunne gå til stationen, lige smutte en tur i Netto eller cykle i skole. Har jeg aldrig kunnet før (på efterskolen kunne jeg jo godt, men det tæller ikke, det var ikke "hjemme"). Mit værelse bliver godt nok rimelig småt i forhold til mit nuværende, men det bliver samtidig godt at få ryddet ud i alle mine ting og møbler, som jeg alligevel ikke bruger.

I næste weekend skal jeg bruge al min tid sammen med Sissi, og det er bare alt for lang tid siden, at vi har været sådan rigtig sammen, så det ser jeg også virkelig frem til! Vi skal finde ud af noget party i Nykøbing, og så bliver det også skønt bare at chille, som vi plejer at gøre <3

søndag den 9. august 2009

onsdag til søndag


Har haft nogle skønne dage! Onsdag drak jeg mig stiv med Nanna på min terrasse, torsdag chillede vi med chips, Billy Elliot og masser af smøger. Fredag var Olivia og jeg i Apo for at feste med Sofie, inden hun skulle starte på K.E. i dag. I går var jeg ude at se på hus med min mor og Albert og senere til fællesspisning + hygge hos Helle & Jørgen i deres sommerhus. Lidt for meget mad, kaffe og nikotin, men rigtig hyggeligt!
I morgen skal jeg hjem til min mor, på onsdag er det første dag på Odsherred Gymnasium, og den 1. september skal vi være ude af vores lejlighed. Alt for meget på en gang, men jeg glæder mig anyways.
Lige nu hører jeg Johnny Cash, og jeg smutter, for jeg er så sulten, at jeg kunne spise.. ja, en masse.

tirsdag den 4. august 2009

Lidt til og meget mer'

Sådan; blev færdig med Harry Potter og Dødsregalierne for anden gang i går, og det er helt trist at være færdig med serien igen. I morgen skal jeg heldigvis på biblioteket, så satser jeg på, at Paul Austers New York Triologien er kommet hjem til mig. Har den på engelsk, og er begyndt at læse lidt i den, men ved, at jeg aldrig kommer videre med den, hvis ikke jeg læser den på dansk.
I morgen bliver generelt sweeeet, Nanna kommer og besøger mig for første gang, og det er også første gang siden Roskilde, at jeg skal se hende - så det glæder jeg mig til! Lige nu sidder jeg bare og slapper af, har lige været ude at ryge en smøg, min far og lillesøster er kommet hjem, og jeg nyder soundtracket fra Mig & Charly. Er egentlig ret træt, men gider ikke at sove endnu. Har tænkt mig i hvert fald at holde mig vågen til The Daily Show og Seinfeld, så venter min seng nok bagefter!


"Intet varer evigt, snart er sommeren forbi
med den forsvinder praktisk talt alt, hvad du kan li'.
Intet under du går rundt og er lidt underlig inden i"

miss the sun


Vice Magazine

mandag den 3. august 2009

Lie down in the light


Har brugt al min tid på at ordne værelse i de sidste par dage, men nu er det endelig færdigt - så nu vil jeg gerne have besøg af nogen!

streger



Mathilde & Bowie <3
.. når jeg har kedet mig

søndag den 2. august 2009

Hope that you'll hear me, now that I wrote to you

I felt you in my legs, before I ever met you
and when I laid beside you for the first time, I told you:
I feel you in my heart, and I don't even know you!
and now we're saying bye, bye, bye
Alting minder mig om dig

Let's put flowers on the wall

.. næsten færdigt værelse

.. min lillesøster og jeg som vampyrer i en ellers kedelig stund

.. og min pappi!


lørdag den 1. august 2009

hvis nogen betvivler mine ord..


.. så er det her beviset for, at jeg bor virkelig langt ude på landet!

lørdag


i dag er store-fuckin-oprydningsdag på mit værelse, næsten alt skal smides ud og gemmes væk! shite det bliver skønt at få et ordentligt værelse hos min far igen, hvor der ikke hænger grimme ting på væggene, og hvor der ikke ligger bamser og gammelt legetøj i hjørnet. ubegribeligt at tænke på, at jeg engang ønskede, at mit værelse skulle se sådan ud. hvilket jeg måske heller ikke gjorde. i virkeligheden blev jeg aldrig rigtig færdig med at ordne mit værelse, efter at jeg for mange år siden malede det. nå, nevermind, jeg glæder mig!!
og så blev jeg færdig med Harry Potter og Halvblodsprinsen igår, dejligt at læse den igen, så nu er jeg gået i gang med den sidste HP bog endnu engang - og hvorfor opdagede jeg først i går, at Robert Pattinson spiller Cedric i Harry Potter og Flammernes Pokal?

torsdag den 30. juli 2009

fredag på Bogø

Ikke på grund af så meget, bare på grund af jer!

onsdag den 29. juli 2009

how did we get here?



Lillesøster og jeg bruger eftermiddagen på at læse, fråde og drikke te!
Nu hører jeg Twilight Soundtrack, roder med billeder, venter på mere mad, klør mig over hele kroppen (forbandede myggestik) og savner Bogø lidt.

onsdag den 22. juli 2009

I WANT...




...
Bogø/Josefine i weekenden, jeg glæder mig så meget! Den pige er en af dem, der har betydet mest for mig på Kastanievej, og shit jeg savner hende. I CAN'T WAIT!
- i mellemtiden læser jeg Harry Potter, drikker uanede mængder kaffe, kæderyger om natten og hører Tegan and Sara, Babyshambles og Catbird.

mandag den 20. juli 2009

this is my life

laver ikke rigtig andet end at læse i ferien, hvilket passer mig udmærket.
savner dog selskab, helt ærligt.

søndag den 19. juli 2009

I hate Sundays




Okay.. okay okay okay. Har været i Kalundborg Bio/Kino den Blå Engel (seriøst, dårligste biograf nogensinde - lorte reklamer, lorte lille lærred, lorte sæder og lorte lav lyd) for at se Harry Potter and the Half-Blood Prince. og ja. JEG ELSKER STADIG HARRY POTTER!!! hvorrdan kunne jeg glemme, hvor fantastisk det univers er? sååååå, fordi jeg har glemt alt for mange detaljer, er jeg gået i gang med at læse HP og Fønixordenen igen, bagefter skal jeg læse de to sidste bøger igen.
(btw, shit Hermione er stadig lækker! haha)

ellers hader jeg søndage - også denne søndag. har sovet alt for meget, jeg burde gå i bad, men jeg orker ikke, jeg har lyst til en smøg, men har stadig ikke rigtig vænnet mig til, at jeg må ryge herhjemme.
Håber snart der er party i nærheden af mig - så sig lige til!

lørdag den 18. juli 2009

torsdag, fredag, lørdag





Har haft to rigtig dejlige dage med Patty, selvom Vela virkelig var en skuffelse! (jeg havde forestillet mig sådan noget a la The Planet, men det lignede mere et skummelt værtshus). Patty var supersmadret og jeg havde en af mine virkelig slemme hovedpiner den aften, så vi tog tidligt hjem og faldt i søvn med det samme. Igår var vi på Islands Brygge for at hente Pattys stjålne nøgler, og ellers har vi bare sumpet, set MTV, LA/Miami Ink og mærkelige gladiatorprogrammer, røget alt for mange smøger, drukket cola (et par gange med whisky) og sovet rigtig længe. Patricia Campos Perlt, jeg elsker dig.

Nu er jeg (desværre) hjemme igen, og jeg kan virkelig mærke, at der må SKE noget i min tilværelse. Alting har lignet sig selv alt for længe, efterhånden. Heldigvis tror jeg, at der er en masse positive forandringer på vej i mit liv.