lørdag den 26. september 2009

weekend wars

Efter kun halvanden måned har jeg allerede utrolig svært ved at overskue alle de afleveringer, der tårner sig op foran mig. Skal have skrevet både engelsk- og tyskstil i weekenden, og helt ærligt, det orker jeg bare ikke. Bliver ved med at udskyde mine pligter, fordi jeg hellere vil sove, se tv, læse eller stene et eller andet crap på internettet. Okay, efter dette her indlæg ryger jeg lige en smøg, og SÅ er det sgu lektie-time, jaaaaaaaaa.

Glæder mig heldigvis til i aften, så er der party hos Nikolaj. Håber han inviterer andre end vores klasse med (især én, hvilket måske ikke er så sandsynligt). Lige meget hvad bliver det svedigt, og så må jeg bare prøve at undgå at dumme mig.. igen.

Har forresten fået lidt stress over, at jeg stort set ikke ejer nogen bøger selv. Når jeg kigger på min mors bogsamling, går der lidt panik i mig, for jeg flytter trods alt snart hjemmefra, og så er jeg bare SÅ meget bagud med mit personlige bibliotek. Derfor er jeg nu på ivrig/desperat jagt efter gode bøger, og indenfor de sidste to uger har jeg da også fået anskaffet mig følgende:

Ina Bruhn: Dame, Knægt, Joker
Christian Kampmann: Gyldne Tider
Soya: Sytten (dog kun del II-III)
John Irving: Verden Ifølge Garp
Peter Høeg: Kvinden & Aben
Peter Høeg: Forestilling Om Det Tyvende Århundrede
Peter Høeg: Frøken Smillas Fornemmelse For Sne

Vil forresten gerne snart finde en galla-partner!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar