Nu har jeg længe gået og været virkelig meget imod den der fuldstændig sindssyge Twilight-hype. Og så skete det fandme. I mandags startede jeg med at læse Twilight, og i dag mangler jeg kun omkring 200 sider i Eclipse. Måske læser jeg meget, men det er sjældent, at jeg når at læse tre bøger på en uge, helt ærligt. Så god er den jo heller ikke. Ikke skrivestilen i hvert fald. Alt for få smukke beskrivelser, alt for mange udtryk, der bliver gentaget gang på gang, i alle tre bøger. Alligevel er jeg fuldstændig fængslet af historien. Måske er det min fascination for vampyrer. Måske er det fordi, jeg selvfølgelig, som alle andre, allerede er blevet forelsket i Edward. Måske er det bare fordi, det er dejligt endelig at læse en roman, jeg ikke behøver at tænke dybere over. Det er også lige meget, nu er jeg også blevet smittet af Twilight-epidemien.
SÅ! i morgen skal mig og Fie have vampyr-night med Twilight, Interview with the vampire og Underworld. Jeg glæder mig. Jeg har ikke fået set Twilight-filmatiseringen endnu, og selvom jeg helt sikkert bliver skuffet, så ja.. jeg glæder mig.
Lige nu sidder jeg, som dette indlæg tydeligt viser, og funderer over min Twilight-fascination, mens jeg hører C.V. Jørgensen. Om lidt vil jeg, når jeg får revet øjnene væk fra denne forbandede skærm, spise suppe, ryge mig en lille cigaret og læse Eclipse færdig.
(Glæder mig til at se KE på onsdag!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar