torsdag den 29. oktober 2009

I'M IN LOOOOVE







Gale Harold is tha shiteee

fredag den 23. oktober 2009

Friday night fever

Jeg er en lille smule fuld nu, mens jeg er sammen med Fie og venter på Celinebaben. I aften er der oktoberfest på OG, shite det bliver SVEDIGT, jeg skal bare være så dejligt stiv.
Imorgen skal jeg til 18 års fødselsdag hos Sissi, og det glæder jeg mig mindst lige så meget til!

Sidder og hører Prodigy lige nu, mit hår er lidt vådt og dagen er lidt dejlig.

søndag den 18. oktober 2009

SCHEISSE

hvor er det egentlig lang tid siden, jeg har skrevet herinde. Det er lidt ironisk, ik? - ligeså snart der sker noget i mit liv, der faktisk er en smule interessant at skrive om, ja så har jeg ikke tid til det. Ud over at jeg i nat kom hjem fra Kreta, hvor jeg har brugt hele min efterårsferie, har de sidste par uger stået på Fie, Nikolaj, Celine, druk, røg, druk, røg og alt for meget hygge!!

Ved godt det måske er lidt dumt med alt det fest, for helt ærligt så glemmer jeg bare lektierne en lille smule, når mit hoved hellere vil tænke på sidste weekend og er der snart party igen? men jeg ved, jeg kan, hvis jeg tager mig sammen, og burde der ikke være plads til det hele? I hvert fald nyder jeg, at jeg aldrig har følt mig mere social og velkommen, end jeg gør for tiden. Jeg kan mærke, at de mennesker, jeg bruger det meste af min tid sammen med, faktisk også kan lide at være sammen med mig. Det er godt at føle sådan en gang i mellem, for det sker jo, at man glemmer, at folk måske holder af éen.

Alligevel er jeg begyndt at savne efterskolen rigtig meget igen. Nogle gange er det nok bedst bare at glemme nogle af de dårlige ting og tænke på alle de gode. Det er selvfølgelig især personerne, som jeg savner.
På Kreta havde jeg virkelig svært ved at falde i søvn om natten, og derfor kom jeg til at ligge i min seng og huske på alt det, der minder mig om KE. Blev pludselig overvældet af uoverskuelig skyldfølelse over, at jeg forsømte så mange af dem, jeg allerbedst kunne lide, i de sidste par måneder før afslutningen, kun for at være sammen med en enkelt person. Det værste er, at jeg stadig forsømmer de mennesker, at jeg ikke har fået fortalt dem, hvor ked af det jeg er over, at jeg glemte dem tilsidst. Jeg har det stadig så dårligt over det. Jeg hader mig selv for det nogle gange.

Okay, nu blev det hele meget alvorligt og bagklogt og sådan, det var måske ikke meningen, så nu må jeg hellere få sat det sidste punktum, og så håber jeg ikke, at der går lige så lang tid, før jeg får skrevet igen!